PITCH IT!

Pitch konkurrencen for unge filmtalenter

Har du en god idé til et kortfilmsprojekt, som du gerne vil have hjælp til at udvikle?

Så kan du lige nu tilmelde dig Copenhagen Short Film Festivals pitch konkurrence – Pitch It! – for unge filmskabere med interesse i at udvikle deres filmprojekt og filmtalent.

Alle kan tilmelde sig – ligemeget om det er dit 1. eller 5. filmprojekt – du skal blot være under 27 år gammel, og indsende tilmeldingsskemaet til film@csff.dk med ‘Pitch It! 2019 tilmelding’ i emnefeltet, inden deadline d. 7. oktober kl. 12

Der bliver udvalgt 6 projekter, som skal fremlægge deres pitch live foran vores kompetente jury.

Copenhagen Short film Festival afholder i år en pitch konkurrence for unge filmskabere, der gerne vil have hjælp til at udvikle deres næste filmprojekt. Pitch konkurrencen hedder helt enkelt; Pitch It! da det er lige præcis det du skal gøre. Du skal pitche dit kortfilmsprojekt live for vores kompetente jury, som vælger en vinder udfra de 6 pitches der fremlægges på dagen. 

Pitch It! konkurrencen er skabt for at give unge, med interesse i at lave film, en chance for at udvikle deres talent, prøve mediet af og få mulighed for at snakke og få rådgivning af professionelle filmfolk, om at udvikle sit projekt.

Vinderen af Pitch It! modtager hjælp og rådgivning til at udvikle og realisere sit projekt i form af konsulenttimer af vores jurymedlemmer: filminstruktør, Isabella Eklöf, head of development hos Meta Film, Christine Linnea Andersen og direktøren for Filmværkstedet i København, Prami Larsen, samt lån af udstyr fra Filmværkstedet i København, til at gøre din idé til virkelighed.

Pitch It! juryen

Isabelle Eklöf_1

Isabella Eklöf

Filminstruktør

Christine Linnea Andersen_1

Christine Linnea Andersen

Head of development meta film

Prami Larsen

Prami Larsen

Direktør Filmværkstedet København

Det praktiske...

Ved tilmelding til Pitch It! tilkendegiver du at, dit pitch er lavet på baggrund af din egen idé, eller en du har været med til at udvikle.

For at tilmelde dig Pitch It! skal du være under 27 år gammel.

Du skal tilmelde dig Pitch It! inden deadline d. 7 oktober kl. 12

Du er velkommen til at medbringe en powerpoint præsentation, eller andre visuals til dit live pitch, efter aftale med CSFF.

Hvis du bliver udvalgt, har du 5 min. til at fremlægge dit pitch live, hvorefter juryen har 5 min. til at stille spørgsmål.

Hvis dit pitch bliver udvalgt, skal du, eller en repræsentant, kunne deltage til Pitch It!

Pitch It! finder sted lørdag d. 9. november kl. 12:00.

Hvis du har nogle spørgsmål til Pitch It! eller tilmeldingen er du velkommen til at skrive til os på film@csff.dk