Female Shorts from Deutsche Film- und Fernsehakademie Berlin

FEMALE SHORTS FROM DEUTSCHE FILM- UND FERNSEHAKADEMIE BERLIN

Søndag 11.11.18 kl. 16:30 @ Cinematket

 

Siden 1966 har Deutsche Film- und Fernsehakademie Berlin (DFFB) opbygget et stærkt internationalt ry som en af de fremmeste filmskoler i verden. Herfra kommer nu fem markante kvindelige stemmer, nøje udvalgt af instruktøren Christoph Hochhäusler, der er leder af instruktørlinjen på DFFB, og filmhistoriker og filmkurator Dr. Claus Löser. Instruktør Elsa Rosengren vil være tilstede til visningen, og snakke om hendes film i dialog med Claus Löser. Serien præsenteres i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark.

 

 

 

Come and Play (Komm und spiel)
Daria Belova / Tyskland / 2013 / 30 min.

Berlin. Grisha, en russisk-tysk dreng leger med en træpistol. Jo mere han leger, desto længere bevæger han sig ind i en anden virkelighed. Grænserne udviskes mellem fortid og nutid, mellem det surreelle og det virkelige. “Come and Play” handler om de minder, der knytter sig til bestemte steder.

 

 

 

What Happens in Your Brain if You See a German Word Like … ?
Zora Rux
 / Tyskland / 2015 / 5 min.

Det tyske sprog er fleksibelt, man kan blot sætte ord sammen for at skabe et nyt. Zora Rux blander animation og live action og skildrer på humoristisk vis, hvad der sker i hjernen, når den bliver udsat for et ekstremt kompliceret ord.

 

 

 

Great Wall of China (Kineski Zid)
Aleksandra Odić / Tyskland / 2017 / 36 min.

En sommerdag i nutidens Bosnien, 20 år efter den sidste krig. Lille Maja står over for en stor beslutning, da hun får nys om sin yndlingstante Ljiljas hemmelige planer. Det handler om kærlighed og om at sige farvel.

 

 

 

Flat Desires
Senem Göcmen / Tyskland / 2017 / 4 min.

“Dette projekt udsprang fra en workshop om Bolex kameraer. Det var første gang, jeg prøvede at filme på denne måde, og jeg var derfor nødt til at finde min egen særlige udtryksmåde.” (Senem Göcmen)

 

 

 

News 23/062016 – Time of Restlessness (News 23/06/2016 – Zeit Der Unruhe)
Elsa Rosengren / Tyskland / 2017 / 11 min.

Det er d. 23. juni 2016. I Storbritannien nyder en folkeafstemning stor folkelig opbakning, og på den anden side af Atlanten er en amerikansk præsidentkandidat ved at samle vælgerne omkring sig. I de svenske nyhedsudsendelser fortsætter de, som de plejer. I de tyske nyhedsudsendelser bliver nyhederne konstrueret af befolkningen selv.

 

Køb din billet til Female Shorts from Deutsche Film- und Fernsehakademie Berlin her.